Arbejdsskader

Arbejdsskadesystemet er fra en tid, hvor man ønskede at give erstatning til de mennesker, der blev ramt af ulykker på arbejdet, eller hvis arbejde sled dem ned. Derfor er systemet stadig i dag fokuseret på de såkaldte ekstremitetsskader (hænder, arme fødder og ben).

Nyere domme har direkte henvist til historiske betragtninger om erstatningerne, og tilladt Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse at reducere erstatningerne i forhold til lægeerklæringer, når ansøgeren lider af en psykisk sygdom.

Arbejdsskadestyrelsen udgiver en mén-tabel, hvor en række sygdomme er optaget med en %-sats. Ménet består (groft sagt som tommelfingerregel) i rent "AV, av!". Ménet fastsættes under hensyn til skadens medicinske art og omfang og de forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livsførelse.

Et erhvervsevnetab er den varige nedsættelse af evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde, og vurderes udfra en økonomisk infaldsvinkel.

Se her, hvordan du skal forholde dig, hvis du mener at være blevet udsat for en arbejdsskade.

Læs om méntabellen her

Skriv, eller ring og spørg, hvis du vil vide mere.

Opdateret d. 19.4.2002