Mediation er en mægling, der befordrer forlig. Ordet "mediation" kommer af latin, og betyder i midten. I konfliktløsningsmetoden mediation stiller mediator sig i midten, altså mellem parterne i konflikten. Mediator styrer processen, og sikrer, at begge parter kommer til orde, at den part, der har ordet, kan tale uden at blive afbrudt, og at parterne fortsat kontrollerer konflikten. Det vil sige, at mediator alene styrer mediationsprocessen, mens parterne selv bærer ansvaret for konflikten og løsningen heraf.
Når jeg skal fortælle hvad mediation er, så holder jeg af at tage udgangspunkt i historien om to søstre, der begge vil have den enlige appelsin i frugtskålen. Begge insisterer, og appelsinen bliver derfor skåret halvt over, hvorefter hver søster efter et retfærdighedsprincip får hver sin halvdel.
Den ene søster spiser frugtkødet af sit appelsinstykke, hvorefter hun kaster skrællen bort. Den anden søster skal bage en kage, og hun river derfor appelsinskallen, og hun har ikke planer om at anvende frugtkødet.
En mediator vil bede søstrene om at redegøre for deres syn på konflikten, sikre at begge parter kom til orde, og at hver af søstrene får mulighed for at tale uden afbrydelse. Derefter vil problemet blive afgrænset.
I denne lille historie vil det formentligt meget hurtigt komme frem, at søstrene, der begge vil have appelsinen, har forskellige behov, der kan tilfredsstilles med samme appelsin. Der vil derfor ikke være tabere, hvis den ene søster får lov til at rive appelsinskallen og den anden søster spiser frugtkødet. Appelsinskallen var intet værd for den ene søster, og frugtkødet var uden betydning for den anden søster – de kunne hver især give noget, der ikke føltes som et tab. Også i konflikter, der ikke er så enkle som den skitserede, vil begge parter ofte kunne give noget, der ikke er noget eller i hvert fald ikke noget særligt værd for dem selv, mens det har stor betydning for modparten.
Mediation er en frivillig, fortrolig proces, hvor parterne kan få mulighed for at være mere åbne, end de måske ellers ville tillade sig, såfremt der ikke var aftalt fortrolighed.
Mediation er frivillig, og den rækker ikke længere end parterne selv ønsker at deltage. Det gælder også for mediator, der har pligt til at trække sig tilbage, hvis mediator ikke kan forholde sig neutral og upartisk i forhold til parterne og en mulig løsning.
Det er imidlertid vigtigt, at parterne har et reelt ønske om at få løst konflikten, og en løsning kan i den forbindelse være, at man får mulighed for at fortsætte som før misforståelserne opstod, at man finder et nyt grundlag for at fortsætte (udvikling) eller skilles og få opgjort det mellemværende der måtte være - på en god måde.
Mediationens brændpunkt ligger i at få parterne til at tænke i interesser og behov i stedet for påstande. I søstre/appelsin eksemplet at ændre påstanden: "jeg vil have appelsinen" til behov: "jeg har brug for appelsinskal til den kage, jeg vil bage" og interessen "jeg har lyst til at spise appelsin".
Mediationsfasen kan opdeles i 5 faser, 1) parternes redegørelse for konflikten, 2) afgrænsning af problemet, 3) opstillling af løsningsmuligheder, 4) forhandling om løsning og 5) endelig aftale.
Når parterne redegør for konflikten, er det tit første gang de kommer med en samlet redegørelse af, hvordan de opfatter konflikten, Det er også første gang den anden part hører synspunkt, h oldninger og behov, på en samlet måde, der kan føre til forståelse. I de fleste mediationer begynder de spæde skud af forståelse mellem parterne allerede i denne fase.
Mediation er en lukket, fortrolig og frivillig proces. Det er vigtigt at parterne har et reelt ønske om at få løst konflikten. Det er desuden vigtigt, at parterne er aktive og villige til at give oplysninger, for dermed at bidrage til en fælles forståelse. I forbindelse med at mediator styrer processen, så hjælper mediator ligeledes parterne ved at stille åbne spørgsmål, som: hvad skete der, hvilken betydning tillægger du osv.
Mediator skal undlade at give sine synspunkter til kende både om hvorledes en sådan sag efter mediators mening bør løses, men også om hvorledes en sådan sag eventuelt vil blive afgjort ved en retssag.
Mediator skal hjælpe parterne i at tænke i interesser og behov i stedet for krav og påstande. Mediator har desuden en vigtig opgave i at få parterne til at fokusere på fremtiden.
Mediator skal desuden undersøge om konfliktens parter har sårede følelser, idet det er vigtigt at sådanne følelser får luft, så de ikke blokerer for mediationen, men også så følelserne ikke giver brændstof til en fornyet konflikt.
Mediator har en vigtig rolle med at sørge for, at parterne føler sig lige godt behandlet, og at de får lige muligheder for at komme til orde.
Parterne ejer selv konflikten, og det er derfor alene parterne, der kan råde over sagen. Da mediation altid er frivillig, er mediationen afhængig af, at parterne selv ønsker at finde en løsning, at de selv kommer med oplysninger, arbejder med på en løsning, kommer med ideer etc.
Mediation, forstået som en frivillig forligsmægling ved en upartisk, neutral tredjepart, er en meget gammel form for konfliktløsning. Orientalske kulturer, der er meget konsensusorienterede, har en udviklet tradition for forligsmægling. Maorierne i New Zealand, Canadas indianere og mange andre folkeslag har benyttet mediation eller noget der minder om, det vi kalder mediation.
Det danske retssystem har haft formaliseret siden 10. juli 1795, hvor der indførtes en almindelig regel om, at forlig skal prøves, før nogen proces begyndes. Denne forligsmægling erstattedes af § 269 i Retsplejeloven den 11. april 1916. Forligsmæglingen var dog ikke en frivillig mægling, og den adskiller sig derfor fra mediation.
Mediation - frivillig mægling med hjælp fra en upartisk, neutral tredjepart er ikke en ukendt konfliktløsningsmetode i Danmark, der til en vis grad er et konsensusbaseret samfund. Først i 1993 blev der dog oprettet et egentligt forligsnævn i Danmark. Dansk Forligsnævn, blev oprettet for at imødekomme erhvervslivets ønske om et smidigere alternativ til rets- og voldgiftsafgørelser.
Dansk Forligsnævn har oprettet et kvalifikationsudvalg, der har til opgave at sikre, at nævnets aktive mediatorer har de fornødne faglige, praktiske og personlige kvalifikationer.
I 1994 stiftedes Center for Konfliktløsning. Centret er en non-profit organisation, der tilbyder kurser med teoretisk undervisning og praktisk træning i konfliktløsning og mægling. Hjælpen ydes især til sociale, humanitære, pædagogiske og økologiske organisationer.
I 1999 oprettedes Konfliktlinien under foreningen Dansk Mediation. Foreningen Dansk Mediation har til formål at udbrede kendskabet til mediation, herunder uddanne mediatorer. Konfliktlinien er en gratis telefonrådgivning telefon 7027 3727. Konfliktlinien er åben for alle mandag til torsdag fra 15.00 til 18.00. Konfliktlinien passes på skift af 10 mediatorer, der alle er certificerede af Dansk Forligsnævn.
Mediation i dansk perspektiv vinder udbredelse, men denne udbredelse sker med langsommere hastighed, end den vi kan se i f.eks. Storbritannien, Tyskland og USA, på trods af, at den danske kultur er mere konsensusbaseret.
Imidlertid vinder mediationsklausuler i kontrakter større og større indpas, og konflikter, der udspringer af sådanne kontrakter, vil bringe parterne til mediation. Det er imidlertid min erfaring, at en mediationsklausul i en kontrakt er medvirkende til, at parterne får talt om eventuelle problemer, før der opstår en egentlig konflikt. Mediationsklausulen virker som et sikkerhedsnet, det er ikke så farligt, at tage problemer op til behandling, når der står yderligere løsningsmuligheder åbne før voldgift eller retssag.
Med overskriften "På Øresund vil man hellere bygge end at skændes" havde Ingeniøren den 8. januar 1999 en artikel om forebyggende konfliktråd på Øresundsforbindelsen. Ifølge artiklen mener Øresundskonsortiets tekniske direktør, Peter Lundhus at alene konfliktrådenes eksistens har haft en bemærkelsesværdig forebyggende effekt. Peter Lundhus’ iagttagelse falder i tråd med mine erfaringer jf. ovenfor.
Når iagttagelserne i forbindelse med anlægningsarbejdet på Øresund er så interessante, er det blandt andet, fordi der er en sammenligningsmulighed med Storebæltsforbindelsen, hvor det var ét stort slagsmål mellem samtlige entreprenører og bygherren, der nu efter det oplyste fører sag mod rådgiverne, og så behøver jeg vel ikke nævne, at der ikke var etableret konfliktråd på storebæltsforbindelsen. Direktør John Lassen, Højgaard & Schultz, der stod i spidsen for det konsortium, der byggede Vestbroen, udtaler i samme artikel, at det grundlæggende er et spørgsmål om holdning. Etablering af konfliktråd er et kraftigt signal om vilje til at løse konflikter i mindelighed.
Ved den store sygeplejerskekonflikt, skal opmanden Forligsmand og daværende vicepræsident i Sø- og Handelsretten Mette Christensen angiveligt have bemærket over for parterne, at hun ville anvende mediation i sit forsøg på at nå en løsning på problemerne. Det viste sig da også, at hun i forhandlingsfasen anvendte mange af de elementer, som kendetegner mediation fra anden konfliktløsning. På et væsentlig område afveg forhandlingerne fra mediation, idet opmanden ved lov havde kompetence til at afgøre uoverensstemmelser. De involverede parter har efterfølgende vurderet, at netop den nye anvendelse af mediation på afgørende vis var med til at nå en løsning.
Da mediation er fortrolig, er der ikke centrale oplysninger om udbredelsen af mediation i Danmark, men benyttelse af mediatorer og anvendelse af mediationsklausuler antyder at benyttelse af mediation er i udvikling. Desuden uddannes flere og flere mediatorer.
Mediation er velegnet, når parterne har behov for at samarbejde efterfølgende, når de fortsat vil være afhængige af at kunne samarbejde, når der er behov for en hurtig løsning etc.
Mediation er ikke velegnet, hvis parterne har behov for en principafgørelse, der efterfølgende skal benyttes som vejledning af retstilstanden på et bestemt område. Mediator har ikke dømmende eller afgørende myndighed, og mediationen er fortrolig, så hvis parterne har behov for principafgørelser, er mediation ikke et alternativ til en traditionel retssag.
Kritikere har indvendt, at der ikke er traditionel retssikkerhed i mediation. Det er korrekt, at selve processen ikke følger de traditionelle spor, men den aftale, der indgås som resultat af en succesfuld mediation, er lige så bindende som alle andre.
Mediator styrer processen, mens parterne bevarer kontrollen over konflikten, fordi mediation altid er frivillig. Mediationen fortsætter derfor kun, så længe begge parter kan se, at der er en mulighed for en god løsning. Mediation forhindrer ikke de involverede parter i at afbryde mediationen på et hvilket som helst tidspunkt, for derefter at kræve en rets- eller voldgiftsafgørelse afhængig af parternes aftalegrundlag.
Den løsning på konflikten, som parterne i fællesskab kommer frem til, skal overvejes af parterne, som normalt har en frist til at beslutte, om aftalen er rigtig og god for dem, og giver dem mulighed for at konsultere rådgivere. Først derefter underskrives aftalen.
Der er ikke på nuværende tidspunkt adgang til fri proces eller andre tilskud til udgifter til mediation. Dette medfører, at mediation er en konfliktløsningsmetode til parter, der kan betale for en mediator. For personer eller virksomheder, der alligevel ikke er berettiget til fri proces, er det imidlertid et billigt alternativ til en retssag eller voldgiftssag. Mediator betales alene for den direkte tid, der anvendes i forbindelse med mediationen, og der er ingen retsafgift eller øvrige sagsomkostninger.
Det er også værd at overveje mediation, når det er vigtigt hurtigt at finde en løsning på en konflikt. Tidsbegrænsningen ligger alene i, at mediator og de stridende parter aftaler et tidspunkt for mediationen. Mange konflikter finder desuden deres løsning inden for den samme dag. Voldgift er også en hurtig løsningsmulighed, men her bevarer parterne ikke kontrollen.
Den store fordel i mediation er således at parterne bevarer fuld rådighed over deres konflikt, og at parterne direkte kan påvirke muligheden for at opnå en hurtig, god og sammenlignet med traditionel proces normalt billigere konfliktløsning.
Sidst, men ikke mindst er der langt større mulighed for, at parterne bevarer og måske endda forbedrer deres indbyrdes relation, fordi erfaringerne i forbindelse med konflikten kan anvendes positivt og skabe ny udvikling.
På foreningen Dansk Mediations hjemmeside www.dansk-mediation.dk er der et regelsæt for god mediation.
På ovennævnte hjemmeside kan man finde mediatorer, der er medlemmer i foreningen Dansk Mediation. Disse mediatorer er forpligtet til at overholde foreningens etiske regler for god mediation.
Der findes også andre mediatorer, f.eks. Center for Konfliktløsning og i Foreningen af Familieretsadvokater.
Blot bør man sikre sig, at man får en mediator, der har erfaring, de rette menneskelige og faglige egenskaber, og at mediationen foregår efter gode etiske regler.
Set i et historisk perspektiv er det meste udvikling sat i gang på grund af problemer eller konflikter. Vi skal derfor ikke være bange for konflikter, men mere være opmærksomme på, at vi anvender ressourcerne rigtigt, når der opstår en konflikt. I den forbindelse er mediation et godt redskab, fordi ressourcerne benyttes positivt og ikke til at bekrige hinanden.
Mange af de løsninger, der findes i forbindelse med mediation, rækker ud over den konkrete konflikt. Det sker, at konflikten benyttes som katalysator for en udvikling. Havde konflikten været indbragt for en domstol eller en voldgiftsret, ville sandsynligheden for at opnå en sådan effekt være minimal.
Alt i alt kan man sige, at med mediation, har man et kort mere på hånden, når der skal vælges metode i forbindelse med konfliktløsning. Der er en del parametre, der skal overvejes, før der vælges metode, 1) den konkrete konflikt, 2) parterne i konflikten, 3) omstændighederne omkring konflikten, 4) behovet for at kunne samarbejde efterfølgende.
Holte den 2. april 2000
Advokat Yvonne Schjerlund
Udøvende mediator - certificeret af Dansk Forligsnævn
Opdateret d. 2-4-00