EDB og Jura

Med mange års erfaring indenfor edb-branchen, både som udøvende og som rådgivende, har vi en unik mulighed for at bygge bro mellem fagfolk og brugere.

Et par råd og advarsler:


1 EDB kan være svært at forstå
Næsten alle edb-leverancer indeholder en grad af konsulent- eller programmeringsopgaver. Det opstår alt for nemt misforståelser mellem kunde og leverandør om, hvad man faktisk kan forvente sig af en sådan leverance. Kunden forventer at få et specielt forretningsmæssigt problem løst, mens leverandøren er focuseret på det konkrete produkt, der leveres: Et produkt, der alt for nemt mangler tilsvarende konkret indhold i kundens øjne. "Det kan da ikke have taget så lang tid, at lave den smule". Det er meget nemmere at forholde sig til en maskine.
2 EDB binder
Leverancen påvirker ofte helt centrale dele af kundens forretning, og det hjælper ikke noget, at blive uenige. Det viser sig i praksis oftest, at der ikke er nogen vej tilbage. Når først projektet er startet, må det gennemføres til enden, og der kan IKKE uden væsentligt økonomisk tab skiftes leverandør undervejs.
Kunden og leverandøren sidder i projektet sammen, og det er nødvendigt at enes og kunne være i stue sammen, indtil det er færdigt.
I mange tilfælde vil det i praksis oven i købet vise sig, at den oprindelige leverandør er den eneste, der en god tid efter den formelle færdiggørelse kan lave helt nødvendige og akutte tilpasninger til ændrede omgivelser eller (misforståede eller dårligt dokumenterede?) forudsætninger.
3 Undgå at ende i byretten
De færreste advokater eller dommere er gode programmører, så det er en ulempe for begge parter, hvis I bliver uenige og ender i retten. Kontrakten skal skrives, så tvister så vidt muligt undgås. Jeg indføjer som regel mæglingsklausuler. Se også her.
4 Sørg for, at kontrakten er klar
Leverancens ukonkrete indhold gør det ekstra vigtigt, at kontrakten gør det helt klart, hvad der skal ydes hvornår og af hvem. Glem ikke, at der oftest også er noget, kunden skal sørge for, for at projektet kan lykkes.

FAKTA IT Jura&Sikkerhed

Hvis du forretningsmæssigt har brug for at holde dig opdateret om dette og tilstødende emner, kan vi anbefale dig at abonnere på FAKTA IT Jura & sikkerhed fra Forlaget Thomson.

Skriv, eller ring og spørg, hvis du vil vide mere.

Opdateret d. 23.4.2002